Weingut Eymann blev grundlagt tilbage i 1961, men familiens rødder går helt tilbage til 1350, hvor den feudale familiegård Toreye for første gang bliver nævnt i historiebøgerne. Weingut Eymann ligger den lille landsby Gönnheim i Pfälz, og har fordelt sine 18 hektar over byerne Gönnheim, Bad Dürkheim og Wachenheim. 

En drivkraft indenfor økologisk vinbrug

Siden 1980’erne har Weingut Eymann været en drivkraft indenfor økologisk vinbrug i Tyskland. Den nuværende vinmager Vincent Eymann har styret produktionen siden 2015 med støtte fra sin mor på kontoret og sin kældermester Sebastian.

Den unge og talentfulde vinmager har forfinet vingårdens fokus på Riesling og Pinot Noir samt udvidet med nye vinmarker i Dürkheimer Fuchsmantel og Wachenheimer Schlossberg.

Derudover har Weingut Eymann kultiveret vingårdens vinmarker i over femten år, og har været biodynamisk Demeter-certificeret siden 2006. Høsten foregår manuelt i marken, og Vincent benytter sig af spontangæring, og skaber en naturlig stabilisering med lang lagring på bærmen. Det er hans mål at manifestere og udtrykke lokalområdets traditioner og historier gennem sin vin.

Forskellige vine

Weingut Eymanns vine deles op i fem kategorier. Lagenweine, som er enkeltmarksvine fra markerne Schlossberg, Fuchsmantel, Sonnenberg og Mandelgarten.

Toreye, som var navnet på den feudale familiegård er vine lavet på druer fra gamle vinstokke, og Ortsweine eller Gönnheimer vinene som Vincent Eymann kalder dem, er vine fra marker fordelt rundt om Gönnheim.

Eymanns Gutsweine er vine, der består af klassiske lokale sorter, og Schaumwein er vingårdens mousserende vine, som er lavet på den traditionelle metode.

Besøg Vincent Eymanns hjemmside >

Område: Gönnheim, Rheingau


Dyrkningsmetode: Biodynamisk · Demeter


Druesorter: Riesling, Spätburgunder, Gewürztraminer & Chardonnay


Areal: 9 hektar

 

Anmeldelser

Anmeldelser

Podcasts

Podcasts

Hvad drikker man til thaimad?

Eymann og Dr. H. Thanisch